torsdag den 26. juli 2012

Langtidshævet Kærnemælksboller

Sol, sommer og ferie.
Hvad er bedre end at så lidt før op, og sørge for friskbagte boller.....

Der skal bruges...
½ liter økologisk kærnemælk
7 gram gær
lidt salt
1 dl olivenolie
250 gram grahamsmel
ca. 750 gram hvedemel

Gæren røres ud i den kolde kærnemælk, og der tilsættes salt og olie.
Herefter tilsættes den grove mel, som både kan være grahamsmel eller groft speltmel. Jeg brugte denne gang grahamsmel. Så tilsættes hvedemelet, og der efter igennem, allerhelst omkring 10 minutter, da det giver en bedre struktur i brødet.

Nu er dejen klar til at hæve natten over, imens jeg sover. Jeg sætter fadet med dejen på køkkenbordet, med et rent viskestykke over.
Nu er dejen hævet fint op, og sa skal den slåes ned og formes som boller. Herefter efterhæver den i 45 minutter. Bollerne bages ca. 15 minutter i en 180 grader varm ovn.
Så er der friskbagte boller til morgenmad, lige til at spise i haven med hjemmelavet blommemarmelade på.

onsdag den 28. september 2011

Langtidshævet brød

Hjerteforeningen og Urban lavede et sammenarbejde i 2002, hvor hjerteforeningen leverede opskrifter til gratisavisen, det blev en super kogebog. I kogebogen er det alt fra supper, alle former for kød, desserter, brød og kager. Det hele er i en mere hjertevenlig version. Det er en meget brugt kogebog herhjemme.
I bogen er der en rigtig lækker opskrift på langtidshævet brød/boller. Jeg syntes at strukturen i langtids og kold-hævet brød er bedre end brød som har hævet i en times tid. Det som jeg syntes som gør forskellen, er at gæren for lov til at udvikle sig stille og roligt.Til bollerne/brødet skal der bruges:

10 gram gær, 6 dl koldt vand, 1 dl Youghurt naturel, 1 spske salt, 1 spske olie, 100 gram havregryn og 800/900 gram hvedemel. Mængden af hvedemel bestemmes af dejen, den skal æltes flot og fin, uden at den er for fugtig.

Det kolde vand hældes i en skål, hvor gæren udrøres i. De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes godt igennem. Herefter skal den efterlades i en skål med et klæde over, hvor den skal passe sig selv en 10/12 timer. Herefter kan du vælge om du vil forme 2 brød eller 15/20 boller (alt efter hvilken størrelse du ønsker) Nu skal brød/boller efterhæve i en halvtime. Hele herligheden skal bages ved 225 grader, for boller er det ca. 15 min og 30 for brød.



Velbekomme.

mandag den 23. august 2010

Spinatpandekage med røget laks.

 Fredag aften blev det spinatpandekager med laks.

Jeg brugte......

Spinatpandkagerne
250 gram spinatblade (man kan bruge frost eller friske)
2 spsk rapsolie
200 gram mel
½ tsk. salt
3 æg
4 dl. mælk

Fyld
Salat (iceberg, ruccola eller anden salat)
100-150 gram laks (alt efter hvor meget du vil have i)
dressing (kan laves selv af 3 dl. yoghurt naturel og salt og peber)

Jeg startede med at dampe spinaten og derefter blende den. Så piskede jeg olie, mel og salt sammen med spinaten. Herefter blev æggene tilsat, jeg tilsatte 1 og fik det pisket ud i dejen, før det næste blev tilsat. Nu blev mælken tilsat og pisket i dejen.
Dejen er nu meget tyndere end en almindelig pandekage dej, men det skal du ikke blive forskrækket over, for det skal den være.

Nu finder du din slip-let pande frem og bagerne pandekagerne, uden brug af fedtstof. Jeg valgte at bage 4 rigtig tykke, og et par tynde. Hvis man er mange ville jeg bage en masse tynde og så er der til omkring 8-10 pandekager i sådan en portion.

Når de er bagt, kommes der salat, laks og dressing i, så er de klar til servering....
Man kan også komme peberfrugt og cherrytomater i pandekagerne, eller servere det som tilbehør.

Velbekomme ;o)

lørdag den 14. august 2010

Lækker pæretærte med Creme fraiche.

Jeg lovede opskriften på pæretærten, og jeg plejer mere end meget tit at holde det jeg lover....


Dej.
240 gram mel
150 gram smør
125 gram sukker
1 æg
1 theske vanillesukker
(1 spiseske vand)
4 pærer


Smøret skal skæret i tern og smuldres i dejen, derefter kommes der vanillesukker og sukker i. Dejen samles med æget, og evt vand. Herefter æltes den noget fedtede dej ordenlig sammen. Herefter ligges den i en frostpose og i køleskabet i 1 time.

Dejen tages ud efter en time, og deles i 2. Den ene del af dejen rulles ud så den passer med en tærteform. Klister dejen for meget fast i bordet, kan den æltes lidt med lidt mel. (lidt snyd, men hvad gør man ikke for et godt resultat). Når den har den rigtige størrelse, lægges den som bund i et smurt tærtefad på en 23 cm.

Nu skal pærerne deles og kærnehuset tages ud. Jeg gjorde det, at jeg skar dem i både, og fjernede let kærnehuset. Pærerne lægges i halve, med stiksiden ind mod midten. har man skåret dem i både, samler man de rigtige både sommen til en halv, og ligger i fadet.

Nu skal dej 2 rulles, og den skal have den samme størrelse som den første, da den er låget.

Nu skal låget lige have en smule vand med en pensel, og de hakkede hasselnøder og en håndfuld skal strøges ud over.

Nu skal hele herligheden en tur i ovnen, i ca 40 minutter ved 200 grader.


Nu skal den bare serveres lun med creme fraiche. Velbekomme....


onsdag den 8. oktober 2008

Nektarin marmelade.

Her er en super nem opskrift på en dejlig nektarin marmelade.

Der skal bruges.





  1. 1 kg. modne nektariner/ferskner

  2. 500 g. syltesukker fra Dansukker

  3. 1 dl. hvidvin

  4. 2 ss vinillesukker.
Skold, flå og udkerne nektarinerne og skær dem i små stykker.






Bland frugtkødet med vin og sukker i en kasserolle og varm det op under omrøring, til det begynder at boble.




Lad det spilkoge i 3 minutter. Tag kasserollen af varmen, skum marmeladen. Tilsæt vanillesukker og lad det stå i 15 minutter.


Hæld marmeladen på skoldede glas, som skraks lukkes og opbevares koldt.






Opskriften er udarbejdet af Dansukker.

torsdag den 19. juni 2008

Fersken - Valnød muffins

En opskrift på lækre muffins med Fersken - Valnødder.

En dejlig frisk muffins, hvor vi bruger de dejlige modne ferskner og fremhæver smagen med valnødder.

Der skal bruges....

  • 200 Smør (stuetemperatur)

  • 200 g. rørsukker

  • 3 æg

  • 240 g. mel

  • 3 tsk. bagepulver

  • 2 tsk. vanillesukker

  • 50 g. valnødder

  • 1 dl. mælk

  • 100 g. ferskner (1 stk)

Rør smør og rørsukker sammen i en skål. tilsæt æggene 1 af gangen under omrøring. Bland mel, bagepulver og vanillesukker i en skål, og sigt det i dejen.

Hak valnødderne fint og kom dem i dejen sammen med mælken. Skold fersknen og fjern skralden, skærd den i små stykker og tilsæt den i dejen.

Kom dejen i muffinsforme, og bag dem midt i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.




tirsdag den 20. maj 2008

Rabarber-Kokos Muffins

Nu er rabarber sæsonen over os, så her en nem opskrift,
på lækre muffins med rabarber og kokos.

Der skal bruges:
125 g. Smør (stue temperatur).
125 g. Sukker.
2 æg.
150 g. Mel.
1 tsk. Bagepulver.
50 g. Kokosmel.
175 g. Rabarber (rensede og skåret i små stykker)

Sådan gør du....

Pisk smør og sukker sammen, når sukker og smør er pisket sammen,
tilsættes æg, 1 af gangen imens der piskes. Bland mel og bagepulver og sigt
det ned i dejen. Kom rabarber og kokosmel i og fyld derefter dejen i smurte
muffinsforme. Bag dem i ca. 20 minutter i en forvarmet ovn på 175 grader.
God fornøjelse..................