onsdag den 8. oktober 2008

Nektarin marmelade.

Her er en super nem opskrift på en dejlig nektarin marmelade.

Der skal bruges.





  1. 1 kg. modne nektariner/ferskner

  2. 500 g. syltesukker fra Dansukker

  3. 1 dl. hvidvin

  4. 2 ss vinillesukker.
Skold, flå og udkerne nektarinerne og skær dem i små stykker.






Bland frugtkødet med vin og sukker i en kasserolle og varm det op under omrøring, til det begynder at boble.




Lad det spilkoge i 3 minutter. Tag kasserollen af varmen, skum marmeladen. Tilsæt vanillesukker og lad det stå i 15 minutter.


Hæld marmeladen på skoldede glas, som skraks lukkes og opbevares koldt.






Opskriften er udarbejdet af Dansukker.

torsdag den 19. juni 2008

Fersken - Valnød muffins

En opskrift på lækre muffins med Fersken - Valnødder.

En dejlig frisk muffins, hvor vi bruger de dejlige modne ferskner og fremhæver smagen med valnødder.

Der skal bruges....

  • 200 Smør (stuetemperatur)

  • 200 g. rørsukker

  • 3 æg

  • 240 g. mel

  • 3 tsk. bagepulver

  • 2 tsk. vanillesukker

  • 50 g. valnødder

  • 1 dl. mælk

  • 100 g. ferskner (1 stk)

Rør smør og rørsukker sammen i en skål. tilsæt æggene 1 af gangen under omrøring. Bland mel, bagepulver og vanillesukker i en skål, og sigt det i dejen.

Hak valnødderne fint og kom dem i dejen sammen med mælken. Skold fersknen og fjern skralden, skærd den i små stykker og tilsæt den i dejen.

Kom dejen i muffinsforme, og bag dem midt i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.




tirsdag den 20. maj 2008

Rabarber-Kokos Muffins

Nu er rabarber sæsonen over os, så her en nem opskrift,
på lækre muffins med rabarber og kokos.

Der skal bruges:
125 g. Smør (stue temperatur).
125 g. Sukker.
2 æg.
150 g. Mel.
1 tsk. Bagepulver.
50 g. Kokosmel.
175 g. Rabarber (rensede og skåret i små stykker)

Sådan gør du....

Pisk smør og sukker sammen, når sukker og smør er pisket sammen,
tilsættes æg, 1 af gangen imens der piskes. Bland mel og bagepulver og sigt
det ned i dejen. Kom rabarber og kokosmel i og fyld derefter dejen i smurte
muffinsforme. Bag dem i ca. 20 minutter i en forvarmet ovn på 175 grader.
God fornøjelse..................

onsdag den 26. marts 2008

Osted Mejeri og Ost

Osted Mejeri, der ligger ikke så langt fra Roskilde, holder
til i en gammel benzinstation. Ikke det oplagte sted
for et mejeri, men det er lykkedes at skabe grobund for
et minimælkprodukt, som har en forrygende kvalitet.

Man kan stadig købe benzin på stedet, men det
sælges udelukkende fra automatpumperne.
Inde fra butikslokalet, der tidligere solgte biltilbehør, olie og
tændrør, sælges der nu i stedet ost og mælk.
Det kan lyde som en uheldig sammenblanding, men konstruktionen
er godkendt af de danske fødevaremyndigheder.

- Vi har faktisk kunder fra hele Sjælland, der kommer og køber vores produkter.
Det er helt utroligt, for vi har overhovedet ikke annonceret,
så alt er sket via mund-tilmund, forklarer Karl Simonsen,
der ejer stedet sammenmed hustruen.

Virksomheden startede tilbage i 2003, og den første dag blev der produceret 30
liter mælk. Det kan jo ikkerigtigt imponere. Det kan til
gengæld, at man i dag producerer 7.000 liter mælk, og at
man derfor på bare den korte årrække har oplevet en produktionsfremgang
på voldsomme 23.000 procent.

Foruden at sælge mælken fra butikken i Osted, leverer mejeriet
også mælk til butikker over hele Sjælland - bl.a.
mellem 6-8 butikker i hovedstadsområdet. Deriblandt inco i Kødbyen,
hvor kunderne er glade for at kunne købe double creme.

Tæt på naturen
Da virksomheden blev grundlagt, var det ikke bare målet at producere mælk.
Det er der jo mange, der gør, men producere mælk så tæt
på originalkilden, som man overhovedet kunne komme
afsted med. Og det er ikke bare produktionsstedet,
der skal ligge tæt på koen - produktet, altså
mælken, skal også smage, som den kom mere eller mindre
direkte fra koen. Derfor er den heller ikke homogeniseret,
og den fragtes til mejeriet i ganske små tankbiler.

Mælk i poser
Der skal hurtigt en masse mælk
igennem systemet, men helt sådan er det ikke i Osted.
Her er det den gamle bilvaskehal, der i dag gør det ud
for tappehallen, og emballagen er heller ikke den type,
som man i dag ville kalde klassisk mælkeemballage i
forhold til det, som forbrugerne er vant til.

Den fyldes nemlig på poser.
Emballagen leveres i ruller - sådan cirka en halv meter i
bredden - og baggrunden for, at Karl Simonsen valgte den
ganske utraditionelle løsning skyldes, at EcoLean-emballagen
også er tættere på naturen. Der er tale om EcoLeans Calymer,
der er en blanding af kridt og polypropylen.

- Jeg valgte materialet fra den svenske leverandør, fordi
det har gode barriereegenskaber, men også fordi det er
et mere naturligt materiale, der ligner mælken, fortæller Karl Simonsen.
- Vi skal afvikle produktionsteknikken - ikke udvikle den,
forklarer han, og påpeger, at mælk ikke har godt af højteknologiske
processer.


Poser uden luft
Poserne til mælken fra Osted produceres og bliver fortrykt
hos EcoLean i Helsingborg.

Indersiden kommer aldrig i kontakt med luften, og posen
fyldes i tappemaskinen ved, at et rør stikkes ned i posen.
Fyldningen tager 2,4 sekunder og samtidig med, at mælken
fyldes i posen, blæser maskinen håndtaget op med luft.

I dag er tappemaskinen i den gamle bilvaskehal en Eco-
Lean EL1-LA. Der er tale om en automatisk maskine, der
har to tappestationer og en kapacitet på 2.900 litermælk i timen.
Tidligere havde man den mindre og mere enkle LPMmaskine,
men den blev meget hurtigt for lille til mejeriets produktion.

Bedst i test
Mejeriet producerer 25 forskellige mælkeprodukter.
Der er naturligvis den almindelige mælk, men også yoghurt
med/uden smag og creme fraiche bliver det til
hos det lille mejeri.
Emballagen er som sagt fortrykt i Helsingborg, men på
nogle af produkterne bliver der suppleret med en etiket,
hvis der er smagsvarianter.

Mejeriet anvender to varianter af emballagen. Lean Air
med luftfyldt håndtag og Lean base, hvor håndtaget er
udstanset.

- En pose synker jo sammen, når man hælder eksempelvis
mælk ud af den. Det er ikke som en karton, som beholder
formen og volumen, uanset hvor meget eller lidt mælk,
der er tilbage. Det gør, at mælken tager smag af andre
produkter, der måtte være i køleskabet.

- Forskellen mellem posen og kartonen ser vi som en af årsagerne
til, at Osted Mejeri har fået prisen for at producere
Danmarks bedste minimælk. Forbrugerrådet har
sammenlignet 15 forskellige varianter af minimælk. Testen
er gennemført med et smagspanel bestående af 70
almindelige forbrugere og ni eksperter, og den samlede
jury er kommet frem til, at Osted har den bedste mælk. Senere har Osted Mejeri vundet yderligere 3 smagtest på minimælk.